- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
256

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 256 —
med de to Piger om Herredømmet i Kjøkkenet, var nu, da
det afgjørende Øjeblik nærmede sig, Eneherre over Valpladsen
og sendte Pigerne afsted som Adjudanter i alle Retninger;
Fruen brusede i sin nye Silkekjole om i Spisestuen for at kaste
et sidste, prøvende Blik paa det dækkede Bord; Døtrene gik
stærkt spændte, baade med Hensyn til Snørliv og det kommende
Selskab, op og ned i Dagligstuen, nynnende smaa Stumper af
snart den ene, snart den anden Melodi, foldede nervøst Viften
ud og smækkede den strax i igjen og rettede lidt paa deres
Frisure, hver Gang de kom forbi Spejlet; Direktøren selv fløjtede
stærkt inde i Soveværelset, thi han var først kommen fra sine
Forretninger i sidste Øjeblik, og i Hastværket kunde han natur-
ligvis ikke faa bundet det hvide Slips ordentlig, og den unge,
opløbne Mand, denne Mellemting mellem en Tjener og et Kon-
torbud, der havde lukket op for Postmesteren paa dennes Visit,
optraadte i Anledning af Festen udelukkende i sin første Egen-
skab og stod ude i Entréen, parat til at fare til og smække
Døren op, saasnart det ringede, men foreløbig fordrivende
Tiden med at undersøge, hvad der var i Herrens Overfrakke-
lommer.
Saa lød den første dirrende Ringning af det elektriske
Apparat, og i Overensstemmelse med sit Navn virkede den i
høj Grad elektriserende paa alle de ovennævnte Personer, der
øjeblikkelig resignerede, at nu maatte de lade det gaa, saadan
som det var.
Et ungt Par traadte ind i Entréen, hun med et Skindslag,
som hun strax afleverede til Tjeneren, og han med siu Sommer-
frakke løst kastet over Skuldrene. Ved Synet af den tomme
Knagerække hviskede den unge Kone lidt heftig: »Kan Du se,
hvad jeg sagde? Nu er vi igjen de Første! Du har ogsaa altid

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0264.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free