- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
262

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

262
de To sluttede den unge Oxenthal sig, og efterat denne med
et Par Ord var sat ind i Sagens Sammenhæng, turde Jens nok
med disse to Forbundsfæller marschere lige løs paa den Gruppe,
hvori Postmesteren stod.
»Hvor kommer Du fra?« brød det løs fra den lille Mand.
»Fra Pensionatet,« svarede Jens tørt.
»Jamen . . . hvordan er Du kommen herhen?«
»I en Droschke,« svarede Oxenthal.
»Jeg talte ikke til Dem! . . . Hvorfor har Du ikke sagt
et Ord til mig?«
»Hvorfor har De ikke sagt et Ord til ham?« svarede
Vissing.
»Jeg spurgte ikke Dem! . . . Hvem har bedt Dig komme
her?«
»Det har vi!« lød det i Kor fra Husets Damer.
Postmesteren var lige ved at give samme glubske Svar
som før, men dels forbød hans bekjendte Ridderlighed ham at
bede en Dame om at tie — hans Kone dog undtagen — , og
dels saae han, at Jens havde alle de Andre paa sit Parti, og
derfor mente vor lille Ven, at det vilde være korrektest at tage
Tingene, som de nu engang vare, men ved sig selv svor han
paa, at dette skulde blive første og sidste Sammenkomst, Jens
fik med Pouline.
Jens blev nu præsenteret for Søeborg, som strax blev ind-
tagen af den unge Mand, da denne uden saa meget som en
tvivlende Rynke i sin Pande hørte paa Direktørens Udvikling
af Amerikas enorme Kornproduktion; men det maa bemærkes,
at Jens lettedes en hel Del i at fæste Lid til de opgivne Tal
ved den Omstændighed, at han var aldeles uvidende om Størrel-
sen saavel af de omtalte a c re s som af de nævnte b u sh n els.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free