- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
265

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 265 —
ningsvenner, større Pengematadorer, der blev i deres Roller og
spiste paa en meget forretningsmæssig Maade; et Par højt-
staaende Frimurere, paa hvis Dom om Maden og Vinen Værten
lod til at sætte særlig Pris; een Embedsmand, der nok havde
noget at gjøre med Udstedelsen af Eneretsbevillinger, en anden
Embedsmand, der stod i nøje Forbindelse med Kommunens
Byggeforetagender, og en tredie Embedsmand, der havde megen
Indflydelse i forskjellige toneangivende Foreninger, og disse Tre
behandlede Værten med den reserverede Forekommenhed, man
viser Folk, som man hvert Øjeblik kan faa Brug for, men
ellers ikke bryder sig en Døjt om. Alle disse Herrer vare
sandt at sige meget stive og ikke synderlig oplivende at se
eller høre paa, men til Gjengjæld var Resten saa meget
desto livligere. Her vare baade Handel og Industri og Kunst
og Literatur repræsenterede; alle Medlemmerne stemmede imid-
lertid overens i den Anskuelse, at de vare komne for at more
sig, og det lykkedes dem da ogsaa at realisere denne Tanke,
efterat det overvældende Indtryk, som de Førstes gravitetiske
Væsen og Holdning gjorde paa dem, havde sat sig noget; thi
Søeborg tilhørte egentlig i sit Hjerte den sidste Del af Herrerne,
skjøndt han ansaa sig for forpligtet til af Hensyn til de Første
at lægge en Dæmper paa sin Morskab, da han havde gjort den
Erfaring, at det under vore smaa Forhold ikke gik an for en
alvorlig Forretningsmand at extravagere i den Retning.
Damerne faldt ikke saaledes i to Partier. Naar undtages
et Par af Fruens Veninder, var de gifte Koners Tilstedeværelse
motiveret ved, at de vare gifte med deres Mænd, og de vare
fulgte med til Middagen i Henhold til den ægteskabelige Grund-
sætning, at en Hustru skal dele godt og ondt med sin Ægte-
herre ; hvad de unge Piger angaar, da vare de med Undtagelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free