- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
313

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

til at sætte sig, hvor der var Plads, og dette var netop et
ganske udmærket Sted, og de agtede at blive siddende her hele
Aftenen.
Dette sidste blev sagt meget højt, for at de Andre, som
just patrouillerede forbi, kunde blive underrettede om denne Be-
slutning. Den husvilde Families Damer blev ikke Svar skyldige,
paa næste Forbimarsch affyrede de nogle meget højrøstede Be-
mærkninger om, hvor mageløs ugenerte Folk var, og om, at de
ikke kunde begribe, hvor Folk gad — med et meget foragte-
ligt Tryk paa det sidste Ord. Striden fortsattes nu paa denne
Maade med forskjellige Stikpiller, saasnart man befandt sig inden-
for hinandens Hørevidde; Fruen og Frøkenen lo højt over den
Slags Folk, der bildte sig ind, at de ejede hele Tivoli, og Mod-
partiet lo ligesaa hjertelig over den Slags Folk, der ikke
kjendte til Skik og Brug, og insinuerede meget irriterende, at
Sindings Selskab vist var fra en eller anden Ravnekrog af en
Provinsby. Vore Damers Stilling var jo imidlertid meget stærk,
og de havde da ogsaa efter nogen Tids Forløb den Triumf at
se den fremmede Familie opgive den ulige Kamp og tage Plads
ved et Bord langtfra, hvor de Stakler vist slet ikke kunde høre
noget af Musikken.
Det er overflødigt at bemærke, at der strax, da vort Sel-
skab havde taget Plads, kom springende en Opvarter, som med
stor Samvittighedsfuldhed tørrede det aldeles rene Bord af med
en ikke nær saa ren Serviet. Paa Grund af den omtalte Be-
givenhed havde Sinding ganske glemt denne tjenstvillige Gentle-
mann, indtil han ved at se til Siden opdagede, at Opvarteren
endnu stod der og kastede længselsfulde Blikke paa Selskabet.
»Mine Damer og Herrer,« sagde Sinding, »Festprogrammet
lyder her paa en let Forfriskning, bestaaende af Iskager til Da-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0321.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free