Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
som gik forrest, standsede, da hun saae Astrups Ryg, og udbrød
uvilkaarlig: »Uh, der staar den kjedelige Postmester!«
»Han ser ud, som han stod Skildvagt for at passe paa os,«
føjede Caja hviskende til.
»Det gjør han vist ogsaa; jeg synes, jeg har lagt Mærke
til . . .« sagde Oxenthal, der havde et særdeles skarpt Blik i
den Henseende, og som nu ved at se paa Jens’ og Poulines
Forlegenhed blev ganske vis i sin Sag. »Hør, jeg faar en
Ide! Lad os narre ham! Vi gaar op igjen og staar af i det
andet Taarn.«
Forslaget vandt Bifald, og under almindelig Fnisen og
gjensidig Tyssen paa hinanden listede de sig tilbage, hvor de
kom fra.
Postmesteren, der fandt, at det dog varede lovlig længe,
inden de kom, gik lidt ud paa Pladsen og saae opad Rutsch-
banen, og lidt efter kom først Jens og Pouline i een Vogn og
saa Oxenthal og Caja farende forbi, Alle hilsende nok saa lystig
ned til ham.
»Nej, det er Pinedød for galt!« mumlede den lille Mand
for sig selv. »Jeg tror, de vil blive ved at rutsche hele Af-
tenen, men det skal jeg dog nok sætte en Stopper for!«
Med nogle smaa, meget arrige Trin trippede han opad
Trappen og stod snart paa Platfonden. To sveddryppende, for-
pustede Karle i Skjorteærmer stod netop og baxede med en
Vogn, og den højeste af dem spurgte med en hæs, rusten Stemme:
»Vil Herren rutsche alene?«
»Nej, gu’ vil jeg ikke nej,« svarede Postmesteren skarpt,
»jeg vil hverken rutsche alene eller med Nogen, for jeg kan
ikke taale det!«
»Ja, det koster nu alligevel ti Øre at komme herop!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
