Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 333 —
»Ja, værs’god, det er ikke d e t, det kommer an paa . . .
Men sig mig, har de ikke lagt Mærke til to unge Damer
og Herrer, som har rutschet frem og tilbage her i det sidste
Kvarter?«
»Jovel, det er rigtig fine Folk! Den ene Herre gav en
Krone og sagde, det kunde sla’e lige til.«
»Hvornaar kommer de tilbage?«
»Ja, nu kommer de nok ikke mere her, for de sagde, de
vilde staa af i det andet Taarn.«
»Hvad . . . . hvad for noget? . . . . Er der ogsaa Ud-
gang?«
»Begribeligvis er der det: Vi har ligesom Ræven to Ud-
gange paa Bulen.«
»Lad mig faa en Vogn! Skynd Dem, i en Fart! Jeg maa
efter dem!«
»Det er ti Øre, Herre!«
»Hvad Pokker, jeg har jo betalt!«
»Ja, det var for at slippe for at rutsche, men nu vil
Herren jo have en Tur, og det er ogsaa ti Øre.«
»Det er noget Optrækkeri . . .«
»Ja, med Vognene, det er det; vi trækker dem op herinde
i Taarnet . . .«
»Naa, der er ti Øre! Jeg har ikke Tid til at skjændes om
det . . . Lad det bare gaa lidt villig!«
Det gjorde det; Vognen fik et Puf, saa vor lille Ven var
lige ved strax at fare paa Næsen ud af den; men inden han
fik Tid hertil, var han nede ad den første Bakke, og nu gav
Vognen ham uden mindste Varsel et saadant Stød i Ryggen, at
han troede, Rygraden knækkede paa ham; saa følte han igjen
en Tilbøjelighed til at dunke Panden mod sine Knæ, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
