- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
338

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

blegfede, selvtilfredse Herrer med en vis forloren Elegance,
navnlig i Retning af sorte Silkehatte, der glinsede, som om
de vare børstede med Kakkelovnssværte; de vare meget fortro-
lige baade med Sangerinderne og med Opvarterne, hvilke Sidste
behandlede dem med stor Ærbødighed og hvert Øjeblik havde
noget at hviske saa til den Ene og saa til den Anden af dem,
thi det var Pavillonens daglige Stamgæster. Det var Post-
mesteren en stor Fornøjelse at tage dette Publikum i Øjesyn,
thi det var akkurat de samme Typer som i hans Tid, han
syntes næsten, han kjendte flere af dem igjen.
Paa Tribunen sad sex Sangerinder, de fleste vare ganske
unge Piger, men et Par Stykker maatte henregnes til Vete-
ranerne, hvis Opgave det nærmest var at vedligeholde Tradi-
tionen; nogle af de unge Piger vare ret kjønne, men andre
havde den Slags ordinære Ansigter, der saa tydelig spaa Ved-
kommendes tidligere eller senere Overgang til Rejekone- eller
Frugtkjællingofaget. De ældre bare højhalsede, langslæbede
Kjoler og behandlede Slæbet med en om stor Rutine vid-
nende Sparken bagud; men de, der havde noget at vise, vare
i korte Skjørter og mere end nedringede, baade paa Bryst og
Ryg. Eet havde de dog Alle tilfælles, denne ubeskrivelige, sløj-
fende Jargon i Foredraget af Viserne og de tilhørende, auto-
matiske Arm- og Benbevægelser, der tiltale de unge Herrer saa
meget, fordi Enhver kan lægge i dem, hvad han vil.
Med noget Besvær havde en Opvarter skaffet vort Selskab
Plads, og da der var kommet nogle Drikkevarer paa Balustra-
den foran dem, ofrede Postmesteren ikke Jens en Tanke, men
følte sig rigtig i sit Es; han fulgte med sine smaa, nysgjerrige
Øjne med alt, hvad der foregik, hørte virkelig efter Sangene
med Opmærksomhed, og kom efterhaanden i en lignende kaad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0346.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free