- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
349

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mager, Buskadserne, gjennem hvilke enkelte Lys glimtede frem,
de af skjulte Gasflammer stærkt oplyste Blomsterbede, der skin-
nede dobbelt paa de mørke Plæner, Lyden af glade Menneske-
stemmer, og de mange Skikkelser, der bevægede sig frem og
tilbage, snart ganske tydelige i det stærke Gaslys og snart som
fantastiske Skygger i de dunkle Alleer, alt dette i Forbindelse
med den kommende og svindende Lyd af Musik, som undertiden
afbrødes af den ejendommelige, raslende Lyd af fjerne Bifalds-
salver, gjorde et æventyrligt Indtryk paa vor unge Ven, der
aldrig før i sit Liv havde oplevet noget lignende. Og hvad
der var det bedste af det hele, han syntes, han havde Havens
Fe tæt ved sin Side; nej, det var meget bedre endnu, det var
ikke noget overnaturligt Væsen, men et virkeligt, levende Men-
neske som han selv, det følte han nu, da hun støttede sig til
hans Arm, og det havde han følt paa Eutschbanen, da hun
lænede sig ind til ham, og hans Skulder var bleven varm af
hendes Kind.
Hverken Jens eller Pouline havde talt til hinanden i de
sidste Minutter, og dog var det, som om de blev revne ud af
den bedste af alle Samtaler, da Oxenthal og Caja vendte sig
om til dem for at sige, at det var paa Tiden, at de gik ned
til de Andre ved Koncertsalen. Det varede ikke længe, inden
de unge Mennesker fandt Damerne og Vissing, og af disse er-
farede de til deres Forundring, at de fire Herrer vare gaaede
ud for at lede efter dem; de undrede sig over ikke at være
stødt paa dem, og da Herrerne omsider vendte tilbage, saa at
sige paa den sidste Akkord fra Orkestret, og saae meget op-
rømte ud, fik Oxenthal en lille Mistanke om, at Herrerne vist
nærmest havde søgt efter dem paa Etablissementets mange
Kaféer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0357.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free