- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
356

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 356 —
langt at foretrække for Pouline, det var latterligt, at der virke-
lig gaves Folk, som havde en anden Mening.
Oxenthal opfattede den lille Anerkjendelse, der laa i Frk.
Fangels Blik, og gik opmuntret videre: »Ja, de to Jyder var
lige stærkt engagerede, men det var da tydeligt at se, at Frk.
Pouline gav den unge Lundsgaard Fortrinet . . .«
»Saa-aa? . . . Tror De det?« spurgte Frøkenen og saae
Oxenthal stivt i Øjnene, hvorved hun gjorde den Opdagelse,
at man ikke kunde nægte, at han havde ganske kjønne Øjne.
»Ja, det er jeg overbevist om! Det er da forøvrigt heller
ikke saa underligt, de passer jo meget bedre sammen.«
»D et gjør de absolut, ganske absolut!« indrømmede hun
og saae til sin Forbavselse, at Oxenthal i Grunden havde et
virkelig kjønt Smil. »Men i vor Tid ser man netop ofte, at
ganske unge Piger foretrække Mænd i Postmesterens Alder.«
»I dette Tilfælde tror jeg dog, jeg kan svare for det mod-
satte! Havde jeg ikke lagt Mærke til det før, saa blev det
mig klart ved Rutschbanen, for det var egentlig Frøken Pouline,
der var Skyld i, at vi løb vor Vej og lod »den kjedelige Post-
mester« alene tilbage, som hun sagde.«
»Det er sandelig et overordentlig behageligt Menneske, den
Oxenthal!« tænkte Frk. Fangel, og samtidig gav det et Sæt i
hende af Glæde over denne Efterretning; Sættet forplantede sig
til Garnnøglet og den lille Kurv, hvori det laa, saa begge Ting
fløj ned paa Gulvet fra Sybordet.
Oxenthal bøjede sig ned og tog Garnnøglet op til Frøke-
nen, men for at naa Kurven maatte han lægge sig paa Knæ.
I det samme gik Døren op, og den lille Postmester standsede
paa Dørtrinet, gabende højt af Overraskelse over at se Oxen-
thal paa Knæ for Frk. Fangel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0364.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free