- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
372

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 372
med den svagelige Haand støttet paa et Bord: da Fotografen
sagde sit bekjendte »Nu!«, der er nok til at gjøre selv de nerve-
stærkeste Mennesker nervøse, rev Haanden sig imidlertid løs og
gav sig til at fare om i Luften i de særeste Sving og Volter,
saa at Fotografiet, da det kom for Dagens Lys, var oversaaet
med flere hundrede Hænder i den mest kaotiske Sammenblan-
ding, hvilket foranledigede Fotografen til at bemærke, at han
aldrig før havde taget Nogen i saadan en Haandevending.
Paa dette Tidspunkt udbad Oxenthal sig et Øjebliks Tavs-
hed for at fremkomme med sin Indbydelse, og det gik ganske,
som de unge Mennesker havde tænkt sig: Alle tog strax med
Glæde mod Indbydelsen undtagen Astrup, der i Mellemtiden var
bleven saa fortryllet af Pouline, at han bedre end nogensinde
forstod Jens’ Forelskelse og derfor just ved sig selv havde svo-
ret paa, at det skulde blive sidste Gang, den unge Mand og
Pouline traf sammen. Saasnart Godsejeren havde fuldendt, ud-
brød derfor den lille Mand meget ivrig: »Nej, det kan der ikke
være Tale om! Aldrig i Evighed! . . . Jeg mener: nej Tak! . ..
Jeg kan ikke. vi kan ikke . . .«
»De kan ikke,« konjugerede Sinding videre, medens alle
de Andre, iberegnet Jens, spurgte, hvad der var i Vejen.
»Jens og jeg kan ikke!« vedblev Astrup. »Det er umu-
ligt, komplet umuligt! . . . Vi skal . . . vi skal ud et andet
Sted!«
»Et andet Sted? Hvor er det?« spurgte Jens fortrydelig.
»Det er hos . . . til . • . Ja, det er sandt, jeg har rent
glemt at fortælle Dig det; men vi blev bedt ud igaar, og jeg
tog imod for os begge To . . . Det er grumme kjedeligt, for
jeg vilde naturligvis saa gjerne . . •«
»Hvem er det, der har bedt os?«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0380.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free