- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
407

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

for sig selv, at de To i Grunden vare et rigtigt kjønt Par,
der passede udmærket for hinanden — naar der bare ingen
Karen Margrethe fandtes! Han kunde ikke lade være at se paa
dem, som de sad der, saa unge og smukke og glade ved hin-
anden. Saaledes havde han ogsaa for en halv Snes Aar siden
siddet med Amalie ved sin Side ved en Middag hos hans senere
Svigerfader; Maden havde naturligvis ikke været saa fin — det
er jo ikke det, det kommer an paa, — men Amalie havde til
Gjengjæld været nok saa kjøn — meget kjønnere end Pouline!
Han vilde naturligvis ikke selv anstille nogen Sammenligning
mellem sit daværende og Jens’ nuværende Udseende, men —
hm ! — Ak ja, det havde været en herlig Middag! Han minde-
des tydelig, at Amalie havde tabt en af de Tøjblomster, hun
bar i Haaret — en uhyre naturlig Blomst; han huskede godt,
hvordan den saae ud, men om det var en Rose eller en Sted-
modersblomst eller maaske en Artiskok, vilde han dog ikke sige
bestemt — han havde imidlertid faaet Lov af hende til at be-
holde den, og saa havde de faaet Gaasesteg med Rødkaal og
til Dessert . . . Gudsdød! Han kom til at tænke paa: det var
jo efter den Middag, at han friede!
Det gav et Sæt i den lille Mand, saa han gjorde et Hop
paa Stolen, og Frk. Fangel med et lille Skrig udbrød: »Gud!
De bed Dem vist i Tungen?«
Postmesteren benægtede det, og Frøkenen gav sig til at
gruble over, hvad der saa pludselig var gaaet af hendes Bord-
kavaller, medens denne under Slutningen af Maaltidet var ganske
tavs som Følge af den Tanke, at Jens mulig kunde frie, inden
Amalies Svar indtraf.
Saasnart man rejste sig fra Bordet, fik Astrup derfor fat
i Jens, og efterat han paa en fin Maade havde faaet lokket ud

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0415.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free