Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 420 —
om, hvorledes han havde tænkt sig at skaffe dem til Byen, han
vilde da vel ikke byde dem . . . navnlig Damerne naturligvis ...
at gaa til Stationen gjennem den mørke Skov.
»Nej, det er der sørget for,« svarede den unge Godsejer,
»jeg har lejet den største Kaffemølle, der fandtes paa hele
Holdepladsen.«
»Ja, det er aldeles urimeligt!« bemærkede Søeborg. »Det
bliver meget dyrere, end om De havde taget Vogn fra Byen
for hele Dagen.«
»Det er højst sandsynligt! Men har De nogensinde hørt
om mig, at jeg gjorde, hvad der var billigst?«
Selskabet kom til at le af Oxenthals oprigtige Selvbekjen-
delse, og kort efter gik man tilbords i det lange, smalle Lyst-
hus-Kabinet, der paa en saa hyggelig Maade mindede om en
Dampskibskahyt.
Alle erklærede, at det var dem rent umuligt at spise nu
igjen, og blev højlig overraskede, da det viste sig, at det dog
kunde lade sig gjøre, og det endog med et særdeles tilfredsstil-
lende Resultat.
Ved Slutningen af Maaltidet, ved hvilket Postmesteren
sad ved Siden af Jens og Pouline og passede paa dem som
en Smed, trængte pludselig Lyden af en munter Sang ind til
dem, og ved at udspørge Tjeneren erfarede man, at den skrev
sig fra et større Selskab, som holdt Gilde inde i den
store Sal.
Saasnart man rejste sig fra Bordet, skulde man naturlig-
vis strax hen at se, hvem det var. Man nærmede sig forsig-
tig, ligesom tilfældig den store Sal, men holdt sig dog lidt i r
Afstand, thi man var genert og nøjedes med at kaste stjaalne
Blikke ind i det oplyste Rum, hvor en Kreds af Damer og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
