- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
429

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

havde de maaske ogsaa Eet i. Den stakkels Postmester stod
saa ynkelig som en Skoledreng, der er kaldt op til Kathedret
for at blive skjældt Huden fuld, men pludselig udbrød han istedet-
for at besvare det ham af Frøkenen forelagte Spørgsmaal om,
hvad der skulde blive af hende: »Hvor er Jens og Frøken
Søeborg?«, da han ved at se sig om savnede de unge Men-
nesker.
Ærgerlig over, at han ikke interesserede sig mere for
hendes Fremtid, end at han kunde komme med saadant et
ligegyldigt Spørgsmaal, svarede Frøkenen meget spidst: »Det
veed jeg virkelig ikke! De er formodentlig gaaet ud i Haven
forat køle sig af ovenpaa Dansen«.
Hun havde slaaet Øjnene ned, og da hun atter slog dem
op, var Astrup forsvunden; om han var sunken i Jorden eller
faren til Himmels, var hende ikke klart, hun sad og stirrede
paa den Plet, hvor han havde staaet, med samme fortabte
Mine, hvormed en Hund glor paa det Hul, ad hvilket Musen
er smuttet bort.
Yed Efterretningen om, at Jens og Pouline gik og svær-
mede ude i Haven, havde Astrup ganske glemt sit eget An-
liggende og var faret ud efter dem for at forpurre, hvad der
muligvis kunde ske.
Maanen var kommen frem; dens hvide Skin bredte sig
over Havens Plæner og Blomsterbede, gav de hvidmalede Borde
og Stole et spøgelseagtigt Udseende og fik Gruset i Gangene
til at gnistre som hvidt Strøsukker, kun udfor Bygningerne
kunde det ikke ret faa Magt med det røde Skjær, der fra de
oplyste Yinduer faldt paa Jorden. Alt var saa klart, at Astrup
strax saae, at det søgte Par ikke opholdt sig her. Yel bekjendt
med Lokaliteterne begav han sig derfor ind i Baghaven, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0437.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free