Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432
blidt: »Er det mig, De raaber an, saa tager De fejl. Jeg
hedder ikke Jens.«
Postmesteren gjenkjendte en af de unge Herrer fra Wil-
lumsens Selskab og stammede forlegen: »Jeg beder meget om
Forladelse! Jeg troede, det var den unge Mand, som jeg skulde
have fat i; De ligner ham saadan paa Ryggen, og Deres
Dame med . . . Jeg mener naturligvis, at Deres Dame ligner
den unge Dame, som den unge Mand, som jeg skulde have
fat i . . .«
Den unge Herre gjorde en Ende paa denne noget ind-
viklede Sætning ved at give sig til at le højt, og derpaa
fjernede han sig med sin Dame, hvis Ansigt Postmesteren til
sin store Ærgrelse ikke havde kunnet faa at se, da hun hele
Tiden havde vendt den Ryg til, paa hvilken hun saa meget
lignede den unge Dame, som den unge Mand, o. s. v.
»Der er nok Flere end Jens og Pouline, der holder af at
sværme i Maaneskin!« tænkte Postmesteren og vendte tilbage
til Korsvejen. Bedst som han stod der og spekulerede over, hvor
han nu skulde vende sig hen, fik han Øje paa et Par, som
kom hen imod ham ad en af de andre Stier.
Denne Gang var han ganske sikker paa at have truffet de
Rette; det var Jens’ Holdning og Figur, og Poulines hele
Dragt kunde han tydelig gjenkjende i Maaneskinnet. Han
havde ikke Taalmodighed til at vente, til de kom hen til ham,
men ilede dem imøde og tilraabte dem langtfra: »Men hvor
bliver I dog af, hvor bliver I dog af? Det passer sig virke-
lig ikke . . .«
»O, fordøm os ikke! Vi har ved den almægtige Gud
ikke været længere inde i Skovens natdunkle Bo, end De
her ser!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
