- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
437

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 437 —
avancerede han igjen videre fra Træ til Træ, tørrende de
klamme Spindelvæv af sit Ansigt, hver Gang han stod stille.
Det var tydeligt, at de To hørte til Oxenthals Selskab, for
først talte de om deres Værts kuriøse Maade at befordre dem
til Byen paa, der mindede dem om de gamle Bomaner, hvor
Helten altid forefandt passende Befordringer og friske Heste
paa enhver Station, og saa tog de fat paa Familien Søehorgs
forskjellige Medlemmer, som underkastedes en skarp, kritisk
Behandling.
Hvem kunde det dog være? Postmesteren havde forlængst
indset, at det hverken var Jens og Pouline eller nogetsomhelst
andet forelsket Par, dertil var Konversationen altfor almen-
menneskelig; men han havde dog nok Lyst til at se, hvem
det var, og derfor stod han og spejdede og spejdede ved det
nærmeste Træ. Det var ikke saa let en Sag, thi Herren sad
i Skyggen, saa der ikke var Haab om at gjenkjende ham, og
Damen havde kastet sit Lommetørklæde over Hovedet og bun-
det det under Hagen, hvilket dels tog Synet fra hendes Ansigt
og dels gav hende en forstyrrende Lighed med en svensk
Bondepige.
Med eet begyndte Samtalen tillige at faa en personlig
Interesse for vor lille Ven, da han hørte sit eget Navn nævne.
Det var Damen, som bragte ham paa Bane ved at spørge, om
der var saa forfærdelig trist og ensomt derovre i Jylland,
hvor Astrup boede, — det troede Herren paa ingen Maade,
der var vist forholdsvis endogsaa temmelig megen Omgang; —
det havde hun ogsaa hørt! Gud skulde vide, om det var et
stort Embede ? Det vil sige: om det kastede noget ordentligt
af sig, for man maatte da have det godt betalt, naar man
skulde leve i saadan en Udørk; — saavidt Herren vidste, var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0445.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free