- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
448

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

448
ud af Døren, til stor Ærgrelse for Frøkenen, der mente, at hun
just havde faaet ham i en god Klemme, og halvvejs troede, at
det var for at slippe ud af denne, at han echapperede. Hendes
Forbavselse havde endnu ikke faaet Tid til at sætte sig, da
Postmesteren igjen traadte ind og strax fortsatte sine Van-
dringer, hvis Svingninger blev kortere og kortere, saa at det
løb rundt for Frøkenen ved at se ham dreje om. Tilsidst greb
han fat i en Stol med et hastigt, hævngjerrigt Tag, ligesom en
Politibetjent griber en Dreng, der længe har narret ham, i
Nakken, svingede Stolen flot rundt og lod den dumpe ned paa
den anden Side af Sybordet ligeoverfor Frøkenen, saa det spjæt-
tede i hende.
»Bedste Frøken Fangel,« begyndte han efter at have taget
Plads paa Stolen, »skjøndt jeg kun har kjendt Dem i saa kort
Tid, tror jeg, at De hører til den Slags Mennesker, man kan
tale ligefrem med, og . . . og . . . jeg vil bede Dem med Ko
høre paa, hvad jeg har at sige, for det er noget . . . temme-
lig alvorligt.«
»Gud!« gispede Frøkenen og skjævede hemmelig ind i det
lille Spejl paa sin Nécessaire for at se, om hun blev meget rød
i Hovedet.
»Det er . . . det er en meget delikat Sag! Det er ikke
saa let at begynde paa en Forklaring, . . . jeg frygter, De
skal misforstaa det! . . . Jeg veed selv ikke engang, hvorledes
det begyndte; det kom saa løjerligt . . . men jeg vil iforvejen
bede Dem ikke tage mig det ilde op, for det er netop af den
Slags, man ofte er helt uskyldig i . . .«
Postmesteren gjorde en Pause og trak Vejret dybt som et
Menneske, der er løbet op ad en Masse Trapper og puster ud,
før han ringer paa paa sit Bestemmelsessted.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0456.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free