Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Ja, det maa je g s’gu spørge om!«
»Hvad? . . . Det skulde da ikke være en af hans sæd-
vanlige gale Streger? Jeg har før hørt, at han er gaaet ind
i et Selskab uden at være bedt . . . . men vi lader os ikke
dupere! Det skal være mig en aparte Fornøjelse at werfe
ham ud . . .«
»Aa nej, lad ham nu blive! Det er meget morsommere
at lade som Ingenting, saa skal jeg ved Bordet i en lille Tale
takke saavel de Indbudne som de Uindbudne, der have beæret
Jens og mig med deres Nærværelse.«
»Javel, den er god! . . . Saa skal jeg løbe ind og faa
sat en Kuvert til.«
»Ja, gjør det!«
Vor lille Ven var inderlig tilfreds med sin egen Ide, men
det kan ikke nægtes, at hans Glæde fik et lille Knæk, da der
i samme Øjeblik, som Bonnesen forsvandt ud af Døren til
Spisestuen, kom en anden Skuespiller tilsyne i Døren fra
Entréen.
»Goddag!« sagde denne og rystede Postmesterens Haand.
»I har vel ikke ventet paa mig?«
»Ventet paa Dom . . .«
»Dem? . . . Det er en Flaske Vin, gamle Dreng! Du
glemmer nok, vi er Dus!«
»Det er sandt, om Forladelse! . . . Nej, ventet paa Dig,
det har vi ikke; det kan jeg forsikre!«
»Naa!« svarede Skuespiller Nummer To og fjernede sig
for at trykke sine andre Bekjendte i Haanden.
Først blev Postmesteren en ganske lille Smule irriteret
over disse Tos dristige Overfald, men saa blev han enig med
sig selv om at tage det fra den gemytlige Side og gik over til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
