- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
466

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sig ikke sige, hvad Resultatet vilde være blevet, da den kræn-
kede Babylonier opfordrede den lille Pukkelryggede til at hente
Politiet; men nu intervenerede Oxenthal, der henstillede til alle
Parters Overvejelse, om det ikke var gemytligere at hente nogle
halve Bajere.
Dette Forslag, der af Foreviseren oversattes for Kunst-
neren ved det ene Ord »Bier« og en meget betegnende Gestus,
lod til ganske at falde i Artisternes Smag.
Den lille Pukkelryggede forsvandt og vendte strax tilbage
med Øllet fra Kjælderen ved Siden af, og der blev drukket For-
lig. Sinding blev rigtig fine Venner og Dus med Suleiman, og
saa oprigtigt var Venskabet, at Babylonieren slet ikke blev for-
tørnet, men kun smilede svedent, da Sinding sagde til ham:
»Ich glaube aber gar nicht, dass Du zu Ninive geboren bist;
Du bist gewiss ein alter Hamburger Jude, mein Freund!« Da
endvidere hele Selskabet for at hædre Udlændingen havde af-
sunget saa meget, som de kunde, af »I de gode gamle Tider
Babylon blev regnet for den værste Stad«, blev Fredsbægeret
tømt til Bunden, og vort Selskab forlod dette herlige Sted for
at vandre videre ud ad Vesterbro.
Programmet blev overholdt med den største Samvittigheds-
fuldhed: ikke eet Sted blev sprunget over; hvor der for Penge
var noget at se eller høre, gik man ind. Det næste Besøg
aflagde man saaledes i et Træskur paa Pladsen ved Siden af
Tivoli, hvor vore Venner udvidede deres naturhistoriske Kund-
skaber ved Synet af en Sælhund og en Udraabers lærerige Be-
tragtninger over disse efter h a n s Oplysninger ganske vist meget
mærkelige Dyr. Det fremviste Exemplar laa i et Kar med
plumret Vand, og det var først efter flere meget høje Tilraab
som til en Skraldevognshest, der ikke vil gaa videre, og nogle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0474.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free