Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tens Avertissementer om, at der til Gjæsternes Underholdning
holdtes syv Sangerinder og Aftenberlingeren.
Det var Midnat, da Selskabet brød op fra denne livlige
Underholdning og forlod Kaféen gjennem Forhaven, hvor for-
skjellige Hold af unge Herrer patrouillerede frem og tilbage,
altfor galante til at lade Stedets unge Damer i denne silde
Aftenstund gaa hjem uden Ledsagelse. De forskjellige Besøg
paa alle de afsøgte Etablissementer havde nødvendiggjort Ind-
tagelsen af et temmelig stort Kvantum Drikkevarer af den mest
heterogene Beskaffenhed; man var snakkesalig, hed i Hovedet,
og ikke Een af dem Alle tænkte paa at gaa hjem.
»Hvad nu? . . . Hvor skal vi nu hen? . . . Hvad skal
vi nu finde paa?« lød det i Munden paa hinanden.
»Ja. nu er min Viden udtømt,« bekjendte Sinding, »men
der holder jo nogle Droschker; lad os faa fat i et Par af dem,
Kusken siger os nok, hvor vi skal hen — en Droschkekusk er
en levende Erindringsliste.«
»Det er rigtigt!« sagde Oxenthal og raabte Kuskene an:
»Halloj! Læg op paa tre Vogne, og sig os saa et gemytligt
Sted. hvor vi kan komme ind!«
Kuskene saae umaadelig uskyldige paa hinanden, men ende-
lig tog en af dem dog Mod til sig og svarede: »Ja det er
noget sent, Herre! Der er jo lukket alle Steder uden saa nær
som, hvor der er Langdans . . .«
»Er der Langdans? Det er godt! Lad os komme derhen!«
»Langdans — hvad er det?« spurgte Postmesteren. »Han
mener da ikke lang Engelsk, som jeg akkurat kan mindes, at
de Gamle dansede i min Barndom? Herregud, er den kommen
i Mode igjen!«
»Gud velsigne Deres Hanekam!« svarede Sinding, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
