- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
499

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 499 —
men altid løber udenom Forhindringen. Bonnesen havde aldrig
troet, det kunde være saa vanskeligt at faa sagt et andet
Menneske noget; han blev mere og mere urolig, thi det lod sig
snart ikke opsætte længere, og han saae ingen Udvej; da kom
Frk. Fangel ham heldigvis til Hjælp ved ligefrem at erklære,
at hun følte sig noget skuffet over, at Postmesteren havde taget
Fru Klein tilbords. Bonnesen greb strax, om end noget trykket,
Lejligheden; han syntes, det var saa rimeligt, at hans jydske Ven
feterede Pensionatets Overhoved paa denne Maade den sidste
Dag, men forøvrigt var Postmesteren slet ikke saaledes til
at stole paa — han havde skuffet Mange ganske anderledes.
Det kunde Frøkenen umulig tro; men Bonnesen paastod,
at det alligevel forholdt sig saa, og navnlig var Astrup en stor
Filur ligeoverfor unge, smukke Damer; Bonnesen var vis paa
at der gik Snese af dem omkring i den Tro, at Postmesteren
var forelsket i dem.
Frk. Fangel betegnede paa staaende Fod disse som nogle
store Tossehoveder.
Det skulde hun dog ikke sige, mente Bonnesen; men det
var de gode Damers egen Skyld, for de gjorde for megen Stads
af den lille Jyde, og Bonnesen kjendte især een ung Dame, som
under Astrups Ophold her i Byen var bleven mere bedaaret af
ham, end det var godt for hende selv.
Bonnesen trak Vejret, som om han var gaaet op ad en
lang Bakke, og skjævede til sin Dame for at se, om hun havde
forstaaet ham.
Det havde hun — saa godt endogsaa, at hun uden Om-
svøb spurgte, om det var hende, han sigtede til.
»Ja, naar De ligefrem spørger om det, saa . . . saa vil
jeg svare Ja,« stammede Bonnesen, idet han meget omhyggelig
32*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0507.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free