- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
503

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 503 —
den, at Selskabet ligesom et Godstog stoppede op, saasnart det
syntes at være kommet i Gang. Skylden var naturligvis
Astrups; snart maatte han staa stille for at ryste paa Hovedet
ad de kaserneagtige Huse for Smaafamilier, af hvilke hvert en-
kelt Sted efter hans Paastand magelig kunde rumme Befolk-
ningen i et Par Landsbyer som hans, og snart savnede han de
interessante Lossepladser med deres ejendommelige Svin, der al-
tid bare lange Sørgedraperier af Smuds og Støv.
Det var kun ved et Magtsprog, at Bonnesen fik ham videre,
og da de først kom ud paa den landlige Del af Volden, gik det
raskere. Postmesteren gjensaa med Glæde den gamle Bade-
anstalt med de lange, over den sumpede Strandmark løbende
Træbroer, de enkelte Beværtningssteder med deres Haver, der
prætenderede at konkurrere med Sommerlyst og Alleenberg, og
hele det vidtstrakte, flade Landskab, som — han vidste ikke
selv hvorfor — stedse havde mindet ham om Dekorationen til
»En Søndag paa Amager« : men da de tilsidst naaede ud til
Carlsberg med sin herregaardsagtige Have, sine imponerende
Drivhuse og sine sydlandske Loggiaer, maatte Astrup atter
gjøre Holdt for at beundre den store, murede Viadukt, som han
fra sin Barndom havde anset som et Mesterværk af Bygnings-
kunst.
De arbejdede sig her op ad Skraaningen og gjorde en lille
Afstikker fra deres Rute, for at Jens og Astrup kunde tage de
to storartede Bryggeriers Ydre i Øjesyn; og her var det navn-
lig Jens, der var nær ved at tabe baade Næse og Mund. De
mægtige, høje Fabriksbygninger imponerede ham med deres
kolossale, røde Stenmasser; den dækkede Træoverkjørsel, der gik
tvers over Vejen højt oppe i Luften; de fleretagers Kontor-
bygninger, som lignede elegante Villaer; de udstrakte Lager-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0511.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free