- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
520

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

»Uh!« skreg Amalie. »Han siger, det har længe trykket
ham at være gift!«
Med disse om den bekjendte kvindelige Logik vidnende Ord
besvimede Amalie i sin kjære Christians Arme og dannede saa-
ledes en værdig Pendant til Frk. Fangel.
Ingen af Besvimelserne var imidlertid af nogen synderlig
alvorlig Natur, saa de paagjældende Damer snart kom til sig
selv; først Frøkenen, som med Bestemthed afviste enhver Mis-
tanke om Grunden til sin Afmagt ved med en meget naturlig
Latter at forsikre, at hun rigtignok hele Tiden havde vidst, at
Hr. Astrup var gift, og derpaa Amalie, som blev betydelig for-
mildet, da Bonnesen hviskende paatog sig hele Skylden, og Chri-
stian fortalte om alle sine forgjæves Forsøg paa at meddele
Frøkenen Sammenhængen.
»Maa jeg saa bede om at blive præsenteret for min Sviger-
datter!« forlangte Lundsgaard med sin stærke Røst, da alt dette
var bragt i Orden.
Jens saae sig om for at føre Pouline hen til ham, men
hun var allerede alene paa Vejen; skjælvende og rødmende
listede hun sig frem og saae saa bønlig op til den store Mand,
som om hun havde begaaet en blodig Uret imod ham. Men
det havde hun slet ikke behøvet, thi da Lundsgaard saae hende
nærme sig, klarede hans brede, godmodige Ansigt op med et
overrasket, glad Smil; uvilkaarlig tog han Rejsehuen af, og
nu var det ham, der skjælvede, da han sagde: »Hvad, er det
Dem? . . . Vil De virkelig have Knægten? . . . De, saadan
en fin, kjøn, lille Frøken . . .« For at skjule sin Bevægelse
og Glæde endte han med at tildele Jens et forsvarligt Dunk i
Ryggen og udtale det til Lejligheden mindre passende Ønske:
»Du skulde ske al Landsens Ulykker, din Vindspiller!« Men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0528.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free