- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
522

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forsøg paa at tælle alle de Glas, der blev tømte paa de to
Pars Lykke. Kun eet privat Glas maa vi nævne, thi efterat
den almindelige Begejstring havde sat sig, trak Oxenthal Jens
tilside, og den unge Godsejer straalede over hele Ansigtet, da
han tømte sit Glas og kom med nogle sære, formummede
Hentydninger til, at det ikke var saa ganske umuligt, at Jens og
han med det første kom i meget nær Familie med hinanden.

*



Vi betragte hermed Kjøbenhavnsturen som endt, skjøndt
det var en Selvfølge, at Postmesteren og Jens ikke rejste
tilbage næste Dag. Opholdet her i Byen blev tvertimod
betydelig forlænget, thi de sidst ankomne Jyder vilde naturligvis, da
de nu engang vare komne til Hovedstaden, ogsaa se sig om.

Den gamle Kjøbenhavner fik her en udmærket Anvendelse
for sine opfriskede Kundskaber. Han kjendte alt; det var, som
om han i hele sit Liv kun havde været en fjorten Dags Tid
borte fra Byen. Han fremviste Stadens Forbedringer og
Udvidelser ligesaa stolt, som en Gaardejer præsenterer sit nye
Mejeri og sin nye Staldlænge, forsvarede paa det varmeste alt,
hvad man havde Indvendinger at gjøre imod, og sagde et smigret,
nedladende »Aa ja, det er ganske godt!«, naar man roste et
eller andet, saa at han tilsidst bibragte den godtroende Fru
Lundsgaard den Overbevisning, at han havde en ikke
ubetydelig Andel i Byens Opvæxt.

Jens var vel med overalt, men da han altid gik med
Pouline under Armen og kun havde Tanke for hende, kunde han
egentlig ikke siges at være nogen videre interessant Ledsager;
og hvad hans Kjendskab til Kjøbenhavn og dens Herligheder
angik, da viste det sig højst mangelfuldt. Hvert Øjeblik tog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 16 09:17:41 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/paafarten/0530.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free