Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Heldigvis var nogen hjælp fra regjering, storting eller
nogen anden ingen nødvendighed for mig.
Da kom et tilbud fra en mand i Kjøbenhavn om at
betale den sum, hvorom jeg havde ansøgt.
Denne mand var etatsraad Augustin Gamél, som jo
allerede ved udrustningen af Dijmphna-ekspeditionen har
gjort sig fortjent af den arktiske forskning. Dette tilbud
fra en udlænding og en mig personlig ukjendt mand om
at bidrage til en ekspedition, som af de fleste ansaaes for
at være vanvid, var i sandhed saa ædelmodigt, at jeg ikke
kunde betænke mig paa at modtage det.
Det var først i januar 1888, at jeg i det norske
tidsskrift «Naturen» i en artikel, betitlet «Grønlands indlandsis»,
fremlagde min plan for offentligheden. Efterat jeg her
bl. a. har redegjort for de mange tidligere forsøg paa at
trænge ind i Grønlands indre, siger jeg:
«Min plan er i korthed følgende: Med 3 à 4 af de
bedste og mest udholdende skiløbere, som blir at opdrive,
vil jeg i begyndelsen af juni med et af de norske
sælfangerfartøier gaa fra Island mod Grønlands østkyst og
paa omkring 66° n. br. forsøge at naa ind mod kysten saa
langt som muligt.[1] Hvis fartøiet ikke skulde kunne naa
land, hvad dog efter sælfangernes erfaring ikke er
usandsynligt, idet disse hyppig har været inde under denne
ukjendte kyst,[2]
saa forlader ekspeditionen fartøiet, naar
dette er kommet saa langt ind som muligt, og gaar over
isen iland. For at sætte over det aabne vand, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
