Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Udrustning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jeg mener, at denne maade at komme frem paa, som
paa Grønlands indlandsis først er anvendt af amerikaneren
Peary, bør ved fremtidige ekspeditioner skjænkes mer
opmerksomhed, end hidtil er skeet, specielt turde den faa
stor betydning ved undersøgelser af den antarktiske indlandsis.
For en ski-ekspedition som vor er selvfølgelig skiernes
konstruktion af lige stor vigtighed som slædens, men da
jeg i næste kapitel kommer til at omtale vore ski, vil jeg
henvise dertil.
Foruden ski medtoges ogsaa indianske snesko og
norske truger.
De indianske snesko bestaar som bekjendt af et
fletverk af dyresener (helst af den amerikanske elg), udspændt
i en ramme af seigt træ (ask eller lignende). Vore snesko
havde en længde af 1.06 m. og en bredde af 39 cm.
De norske snesko eller, som vi kalder dem, truger var
gjorte af et fletverk af vidjer og havde en form som
omstaaende tegning. De var smaa og havde kun en længde
af omtr. 39 cm. og en bredde af omtr. 26 cm.
Trugerne anvendes i enkelte dele af landet ikke
ualmindelig ogsaa om vinteren, men især er de dog nyttige
paa vaarføre, da ski er mindre anvendelige. Størst
anvendelse har i mange bygder landet over trugerne til hestene.
Hestetrugerne ligner aldeles mennesketruger, kun er
selvfølgelig paabindingen noget forskjellig og afpasset efter
hestehoven. Vore fjordheste lærer meget hurtig at gaa
paa truger og kan saaledes med nytte anvendes i sneføre,
hvor andre heste er en umulighed.[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
