Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Skiløbningen, dens historie og udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de mænd, som kunne tæmme et træstykke eller fjæler
saaledes, at den mand, som ikke er raskere tilfods end
andre, naar han kun har sko paa fødderne eller bare
fødder, — at han, saasnart han binder 7 eller 8 alen [1] lange
fjæler under sine fødder, overvinder fugle i flugt eller de
rappeste mynder i løb eller renen, som dog løber dobbelt
saa hurtig som en hjort, thi der er en mængde mænd,
som kan bruge sine ski saa godt, at han i et rend rammer
med sit spyd 9 rener og bagefter endnu flere. Nu vil den
ting tykkes utrolig og urimelig og underlig i alle de lande,
hvor man ikke ved, med hvilken list eller kunst det kan
ske, at fjælen kan tæmmes til saa stor hurtighed, at oppe
paa fjeldene kan intet, som følger jorden, undgaa den
mands løb og hurtighed, som har fjæler paa sine fødder,
men saasnart han tager fjælerne af, da er han ikke raskere
end andre mænd. Men paa andre steder, hvor folk
ikke er vant til sligt, der vil der neppe findes saa rask en
mand, at han ikke mister al raskhed, naar slige trær blir
bundne til hans fødder. Nu vide vi disse ting tilvisse
og have straks om vintrene, naar der er sne, leilighed til
at se nok af de mænd, som kan den list eller kunst.» [2]
Skierne gjøres af træ og er i Norge som regel 3—4
tommer brede og omkring 8 fod lange, undertiden mere,
undertiden mindre. De er flade og glatte paa undersiden.
Fortil er de mere eller mindre opbøiede, undertiden ogsaa
lidt i bagre ende. De fæstes til foden ved en taa-strop, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
