Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Skiløbningen, dens historie og udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det neppe fjernt at antage, at Eyvind har tænkt sig hende
som lappisk af oprindelse. Om Ullr er at merke, at han
i Danmark ikke er gud for ski, men for skøiteløbning; thi
om «Ollerus» siger Saxo, at han istedenfor skib brugte at
sætte over havet paa et ben, hvorover han havde sunget
heksesange, det er, han gik paa «islegger», som var den
form af skøiter, vore forfedre brugte, og som ogsaa efter
talrige arkæologiske fund har været almindelige i
Tyskland i meget tidlig tid. Baade i Norge og i Tyskland
findes de tildels i brug den dag idag. Det er altsaa
vistnok først i det nordlige Norge, at Ullr er bleven til skigud,
mens skiløbningen vistnok aldrig har naaet Danmark, hvor
jo naturforholdene heller ikke indbyder dertil. Sagnet om
den danske konge Harald Blaatand og Toke, som maatte
staa paa ski udfor Kullen i Skaane, har i denne henseende
ingen betydning, da det tydeligvis stammer fra Norge,
hvor det samme ogsaa fortelles om en kong Harald og
«Hemingen den ungje» (se nedenfor).
I de historiske sagaer omtales bl. a., at da Egil
Skallagrimsøn en vinter (c. 950) skulde drage i den norske konges
erende til Vermland, forlod kongens sendemænd ham
lidt vestenfor Eidskogen, tog sine ski og steg paa dem,
og for saa nat og dag til Oplandene og nord over
Dovrefjeld til kongen. (Egils saga, kap. 71). At ski allerede
saa tidlig var brugt ogsaa paa Romerike, synes rimeligt nok,
naar vi ser, at Harald Haardraade, som var i syden, fra
han var 15 til han var 31 aar (1030—46), allerede i sin
ungdom paa Ringerike har lært at gaa paa ski.
Fra hans tid er ogsaa emnet hentet til de over hele
landet spredte kjæmpeviser om Heming, hvis vidunderlige
skiløb i Nordland ogsaa omtales i Flatøbogen (c. 1390).
Omkvædet er nu i almindelighed : «Hemingen den ungje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
