Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Skiløbningen, dens historie og udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
end hos os. Men har vi end sent lært skiløbning, saa kan
vi dog trøste os med, at vi har været lærenemme, og
desto bedre er det, at vi har kunnet udvikle den til en
høide som sandsynligvis intet andet sted.
Hvordan saa nu den første ski ud? Dette spørgsmaal
har vistnok mange opstillet for sig selv, men har
lagt det bort, mistvilende om, at det lod sig løse, og naar
vi ser hen til skiens ærværdige alder, kunde det ogsaa
synes haabløst at søge noget svar paa det. Man faar følge
de faa spor, som kan skimtes.
Kulturhistorien viser os en hel række eksempler paa,
at redskaber og lignende udvikler sig efter love, som
fuldstændig svarer til dem, der behersker udviklingen i dyre-
og vekstriget.
Det er nu en almindelig anerkjendt lov i biologien,
at de fuldkomneste levende former har udviklet sig, hvor
store sammenhængende strøg begunstiger kampen for
tilværelsen, mens simplere, mere primitive former holder
sig vedlige eller udvikler sig selvstændig i isolerede eller
afsidesliggende egne. En lignende lov maa ogsaa antages
at findes igjen i redskabernes udvikling; vi skal se, om den
ikke ogsaa gaar gjennem skiens udviklingsforhold.
Det er trangen til at komme frem over dyb og løs
sne, som har fremkaldt de forskjellige indretninger, som
skal hindre, at man synker i. Der, hvor sneen ligger dybest
og længst, blir trangen sterkest, og hjælpemidler vil søges
ivrigst.
Det største sammenhængende strøg, hvor en lang snevinter
hersker, er i den nordlige del af den gamle verden;
her er det da ogsaa, vi finder udviklet den fuldkomneste
form af redskaber til at komme frem over snemarker med,
og dette er skien. Ser vi nøiere til, ligger den egn, hvortil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
