Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Skiløbningen, dens historie og udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
manden, som skal bruge dem, skal til nød kunne række
spidsen med oprakt haand, naar de staar lodret.
At sige, hvilken skiform er den bedste, er ikke let;
thi den bør rette sig efter det føre og det lænde, hvori
den skal bruges. Til at komme hurtig frem over flader
og aabne fjeldtrakter, hvor der ikke er mange svinger at
gjøre, staar man sig bedst paa at bruge lange og smale
ski, mens det vil sige sig selv, at man f. eks. i ulændt
skogmark bør bruge korte og brede, som er lette at svinge.
I tung, løs sne kan man endvidere bruge lange og brede
af løs, let ved o. s. v.
Til skiemne bruges paa de forskjellige steder yderst
forskjellig ved. Foruden furu, som er den almindeligste,
bruges gran (og grantennar, som dog er en sjeldenhed),
birk (almindelig nordenfjelds), ask, alm, eg, rogn, asp, silje
og en sjelden gang løn. At sige, hvilken træsort er den
bedste, er heller ikke let, da de forskjellige træsorter gjerne
har sine særegne fordele. Enkelte er meget glatte; især er
almen bekjendt i saa henseende, og det har endog været
anseet for farligt at bruge almeski, da man let kan rende
sig fordærvet paa dem. I folketroen heder det, at fanden
selv sidder bagpaa almeskierne.
Ikke al slags sne er lige god for skiløbning. Vaad
sne er saaledes meget uheldig, især for ski, som ikke
er betrukne med skind. Den hænger sig ved og kan ofte
paa undersiden klumpe sig sammen til et fast lag, som
kan bli mange tommer tykt, ja henimod en fod, og som
gjør det uhyggelig tungt at komme frem, hvilket mangen
skiløber har faat føle slemt nok, naar han milevidt fra folk
paa fjeldet eller især paa den løse sne i skogen er bleven
overrasket af lindeveiret. Naar sneen hænger saaledes ved,
siger man, at det «kladder».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
