Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Skiløbningen, dens historie og udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rigtig tilgagns at faa herredømme over skierne uden at
bruge staven ved alle leiligheder, da kan langt større
vanskeligheder klares, ikke at tale om, at holdningen blir sikker
og fri, idet man faar kroppen samlet og stoler paa sine
egne bens styrke og ikke paa stavens.
Det er ikke mange aar, siden den fremstod, denne
nye maade, men en hel omvæltning har den fremkaldt i vor
skiverden. Med den fulgte ogsaa en forbausende udvikling
af den kunst at «staa i hop» Dette, som altid har været
anseet som en hovedting ved den sportsmæssige skiløbning,
er ikke af synderlig praktisk betydning; thi ingen gir sig
til at lægge ud for stup og gjøre lange luftreiser, naar
han er ude paa langfærd og bruger skierne for alvor. Da
søger man helst at undgaa den slags vanskeligheder. Det
maa helt og holdent ansees som en leg, men det er en
nyttig leg; thi intet gir til den grad balance i kroppen,
herredømme over skierne, mod og sikkerhed som hopningen.
For at staa i hop opsøger man bakker med stup (enten
dannede af naturen eller og opkastede af sne), udover
hvilke man med susende fart kan gjøre længere eller kor
tere luftreiser. Disse øges gjerne efter evne ved at hoppe
til paa kanten af stupet. Paa denne vis kan man svæve
gjennem luften 20—25 m., ja der skal endog være dem,
som har hoppet meget længere. Det fortelles om en
bekjendt skiløber fra Telemarken, Søndre Auersen Nordheim,
at han hoppede 30 m. udfor en bjergknaus og stod, da
han kom ned. Det lodrette fald blir under slige luftsprang
ikke ubetydeligt, — 8— 12 m. forekommer ofte, det vil
altsaa sige som et fald fra 3dje etage af en almindelig
bygning. Under seiladsen gjennem luften holder nogle sig
strake som lys, mens andre trækker benene opunder sig
(se side 113 og 117). Naar man kommer ned, skyder man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
