- Project Runeberg -  Paa ski over Grønland : en skildring af Den norske Grønlands-ekspedition 1888-89 /
119

(1890) [MARC] [MARC] Author: Fridtjof Nansen With: Andreas Bloch, Thorolf Holmboe, Eivind Nielsen, Erik Werenskiold - Tema: Exploration, Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Skiløbningen, dens historie og udvikling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gjerne det høire ben frem foran det venstre og synker for
et øieblik lidt ned i det venstre knæ, idet det med susende
fart bærer videre. Det er netop det, at man beholder saa
meget af farten, som ved siden af sneens blødhed gjør
slige hop mulige. At mange falder efter luftreisen, er ikke
at undres paa, og naar man ser dem trille rundt udover
bakkerne — arme, ben og ski hvirvlende om hverandre —
i en sky af sne, da skulde den, som ikke har prøvet det,
vistnok finde det naturligst, at idetmindste ben eller arme
maatte brækkes. Den slags ulykker hænder dog heldigvis
yderst sjelden.

At se en dygtig skiløber gjøre sine luftsprang, det
er et af de stolteste syn, denne jords overflade har at
byde paa. Se ham komme fri og kjæk skjærende udfor
bakken, se ham nogle skridt fra hoppet begynde at huge
sig sammen og saa paa hopkanten springe til og — hui ! —
som en maage svæve gjennem luften langt udover, indtil
han en 20—25 m. nedenfor daler ned og gjennem
en snesky suser videre. Det sitrer en formelig gjennem
kroppen af glæde og begeistring ved et sligt syn. Og
sligt kan man se, hver dag det er godt skiføre om vinteren
heroppe, men fremfor alt da ved de store skistevner.
Allerede Olaus Magni omtaler, at man i det 16de aarhundrede
«gaar paa ski for sportens skyld, kappendes om at være
den første ligesom løberne i de almindelige væddeløbsbaner
for præmiens skyld». Dette er i den senere tid optaget
igjen søndenfjelds regelmæssig siden 1862. Landets
gjæveste skiløbere møder frem for at kappes om de første
priser. Den ene kommer seilende gjennem luften bedre
end den anden, mens tilskuerne venter i aandeløs spænding,
indtil de er komne ned. Staar de, blir de hilsede med
endeløs jubel, mens den stakkar, som falder, ubarmhjertig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 01:21:43 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paaski/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free