Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Klapmytsen (Cystophora cristata) og fangsten paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke længere som forklaring, i den grad har ikke forholdene
paa Ishavet forandret sig.
Desuden var vi med «Jason» flere gange inde i saadan
is, som man i tidligere tid vilde have kaldt god fangstis,
uden at finde sæl i den. Fandt vi sæl, laa den altid indenfor
paa den tætte is, og naar isen slaknede, gik den ned
for atter at gaa længere ind, hvor isen var tæt.
For den, som ser upartisk paa dette spørgsmaal, maa
det staa klart, at klapmytsen har aftaget i antal ganske
betydelig paa grund af den rovfangst, som den har været
gjenstand for. For mig, som paa to forskjellige tidspunkter
har besøgt fangstfelterne deroppe, var forskjellen
iøinefaldende. Hvor jeg i 1882 saa sæl overalt, naar vi bare kom
et stykke ind i isen, var der 1888 næsten ikke liv at øine.
I begyndelsen antog jeg dog denne formindskelse af sælen
for betydelig større, end den i virkeligheden var.
Den 3dje juli skulde dog min opfatning deraf
forandres; thi, som senere omtalt, saaes da langt inde i isen
saa meget klapmyts, som jeg neppe før havde seet paa
én gang. Men den laa paa tæt pakket is, hvor man
tidligere ikke søgte den.
Min opfatning af aarsagen til klapmytsfangstens
tilbagegang er, at paa den ene side har den altfor sterke
fangst formindsket klapmytsens antal, paa den anden side
har den forandret dens natur og sedvaner, enten ved
opdragelse eller ogsaa ved direkte naturligt udvalg i kampen
for tilværelsen.
Mange mener, at dyrene ikke kan drage slutninger af
sine erfaringer og udvikles. Jeg kan ikke være enig deri
og tror, at dyrene, de vilde ligesaavel som de tamme, har
øine at se med, øren at høre med, de kan erfare og lære
ligesaavel som vi mennesker, om end ikke i saa høi grad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
