Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Endnu drivende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ud til at ligge helt til land. Vi befandt os paa indre
side af ismassen, havet paa udsiden kunde jeg ikke øine
med sikkerhed. Underligt, hvor hurtig skjæbnen skifter;
det var tydeligt nok, at vi inden kort maatte være iland;
men havde nogen sagt det igaar, havde ingen af os kunnet
indse muligheden deraf.
Saa satte vi af, og saa hurtig som 8 sterke arme
kunde føre os frem, gik det indigjennem, vi kunde ro i
aabent vand mellem flagene omtrent den hele vei, kun
paa et par steder maatte vi bryde os frem.
Efter nogle timer var vi gjennem isen. Den følelse,
som greb os, da vi styrede baadene forbi de sidste isflag
og saa det aabne vand hvælve sig lige mod land, lader sig
neppe beskrive i ord. Ikke ofte har en arm ført gladere
en styraare end dengang, det var, som om man havde
undsluppet et langt og trist fangenskab og med engang
saa fremtiden ligge lys og blinkende foran sig. Og livet
var ogsaa lyst nu; kan det nogensinde blive lysere, end
naar man ser mulighed for at naa sine længslers maal, fra
uvished atter begynde at glide over i visheden, det er den
gryende dags sitrende glæde, og er ikke daglysningen altid
skjønnere, gladere end den klare dag?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
