Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- X. Historisk oversigt over tidligere forsøg paa at gjennemtrænge isbeltet paa Grønlands østkyst o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
historien om Grønlands østkyst, idet der blev gjort flere
kraftige forsøg paa at naa den[1]
.
Da de tidligere ekspeditioner til østkysten var
mislykkede, søgte Danell længere nord de gamles vei, den
saakaldte «Eriksstevne»; han reiste nordenom Island, holdt
saa sydvestover og var den 29de mai paa 64° 19’, og
de gissede sig at være 50 mil fra Reykjanæs. Den 2den
juni fik de Grønlands østkyst i sigte, antagelig ved Kap
Dan[2], men kunde hverken den eller de følgende dage
lande for is, som laa 4 til 7 mil fra landet
[3]. Den 9de
[1] Den eneste beretning, som haves om denne reise, er en beretning
til Frederik den tredje, forfattet af en vis Christian Lund efter
Danells dagbøger, og som opbevares i det kongelige bibliotheks gamle
manuskriptsamling i Kjøbenhavn. 1787 blev der af John Erichsen
udgivet i trykken et udtog af denne beretning. Se forøvrigt ogsaa
«Grønlands hist. Mindesmærker», 111, side 713—720.
[2] Hvorfra kapt. A. Mourier har hentet sine oplysninger, at Danell
skulde have opdaget et forbjerg paa 67° og et paa 65 1/2° n. br. (se
dennes artikel om «Ingolfs» reise 1879 i «Geografisk Tidsskrift», Kjøbenhavn,
bd. 4, s. 51, 1880), har jeg ikke kunnet opdage.
[3] Danell har i sine dagbøger beskrevet en del øer, som skulde
ligge tildels 3 à 4 mil fra land søndenfor Kap Dan, og hvoraf han
giver en navnet «Hvidsadlen» og en anden «Masteløst skib». Af
beskrivelsen fremgaar det imidlertid tydelig, at disse øer kun har været
store isfjelde, hvoraf der er mange, og som den med saadanne ukjendte
Danell har taget feil af. Jeg har selv seet gamle ishavsfarere tage
isfjelde for land. Om 5 øer, som de den 6te juni var nær, heder det,
at de var «næsten ganske overklædte med is undtagen en, som var af
sortagtigt udseende, meget høi og af en mils (?) omfang». Altsammen
meget passende for isfjelde; at det ene isfjeld var sortagtigt, tyder paa, at
det har ført moræneslam, grus og sten med sig, hvilket ikke er noget
sjeldent tilfælde. Jeg traf selv i 1882 et saadant isfjeld under Grønlands
østkyst paa ca 66° 50’ n. br. og tog det først for en ø. (Sml. min
artikel derom i «Nyt Magazin for Naturvidenskab». Kristiania 1883).
Naar Graah mente (1829) at have gjenfundet 2 eller 3 af Danells øer, er
det antagelig toppene ved Kap Dan, han har seet over horisonten, hvis
det da ikke atter er isfjelde, hvilket synes lidet sandsynligt at en saa
erfaren mand som Graah skulde tage feil af.
Jeg kan ikke tilegne mig kapt. Holms opfatning (se «Meddelelser
om Grønland», bd. 9, side 201). at Danells ø Hvidsadlen skulde være
den fjeldtop eller nunatak paa indlandsisen, som han kalder saa. Jeg
har selv seet samme nunatak ude fra drivisen i flere miles afstand, men
saa samtidig hele landet med indlandsisen, og at den skulde kunne
tages for en ø, forekommer mig umuligt, saa meget mere som jo Danell
skulde have været sin ø Hvidsadlen paa 3 mils afstand. Da imidlertid
navnet passer paa den top, hvorpaa Holm har anbragt det, finder jeg
ingen grund til, at det atter skulde fjernes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Apr 12 01:21:43 2024
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/paaski/0279.html
