Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Historisk oversigt over tidligere forsøg paa at gjennemtrænge isbeltet paa Grønlands østkyst o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hus. Under mange omskiftelser drev de videre sydover,
indtil de den 7de mai paa omtr. 61° 12’ n. br. og nogle
mil fra land (altsaa atter ikke langt fra Anoritok) kunde
forlade isflaget for at gaa i baadene[1] og i disse søge ind
til kysten, som imidlertid først naaedes den 4de juni, da
de landede paa øen Iluilek, som ligger paa omtrent
60° 53’ n. br. Herfra gik det videre sydover, og endelig
den 13de juni naaede de 3 baade med «Hansa»’s hele besætning
lykkelig den hernhutiske missionsstation Friedrichsthal
vestenfor Kap Farvel.
Den strækning, som «Hansa»-mændene drev, fra «Hansa»
kom fast i isen de første dage af september 1869, og til
de forlod isflaget 7de mai 1870, er tilsammenlagt henimod
1080 kvartmil eller 270 geografiske mil (altsaa omtrent
samme afstand som driften 1777, se ovenfor); denne
er drevet i omtrent 8 maaneder eller 246 dage, og dette
giver følgelig en gjennemsnitlig hastighed af henimod 1,1
geografisk mil i døgnet, hvilket er mindre end det halve
af den hastighed, hvormed man drev i 1777. Grunden er
muligens for en del, at strømmen om vinteren ikke er saa
sterk, samt at «Hansa»-mændene drev i mindre afstand fra
landet Den maaned, hvori de havde den største midlere
driftshastighed, var forøvrigt november, da denne var hen
imod 2 geografiske mil (7,8 kvartmil); de var da endnu
nordenfor Island.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
