Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. En eskimoleir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tog skyggeomridsene sig ud af de kvinder, som gik
med børn bag i amauten,[1]
de saa ud, som de havde
store pukler paa ryggen. Ud af hvert telt faldt gjennem
de tynde tarmskindsforhæng et rødligt lysskjær, som gav
et eget indtryk af hygge og varme og kaldte tankerne
langt væk; det lignede skjæret fra farvede transparent-lygter
og mindede om illuminerede haver og sommerfester
derhjemme; men bag disse forhæng levede en sorgløs og
lykkelig slegt, maaske vel saa lykkelig som mangen
hinsides havet.
Det var snart paatide at krybe tilkøis, vi kunde
godt trænge det. de sidste døgn havde vi havt liden søvn.
Vi bredte vore soveposer ud paa teltgulvet og lagede os
til at sove. Dette var atter noget af allerstørste interesse
for eskimoerne, og der samlede sig straks en tæt ring af
tilskuere rundt teltdøren; jeg er nødt til at tilstaa det, der
var ikke blot mænd iblandt dem, det andet kjøn var ogsaa
i sterk grad repræsenteret, og det lod ikke til i ringeste
grad at genere dem, at det ene plag forlod vore legemer
efter det andet, indtil de tilsidst var temmelig afdækkede.
Men hvad skulde vi gjøre? At bede damerne forsvinde
vilde neppe været meget høfligt, at oplyse dem om det
upassende efter vore begreber i, at damer saa paa herrer
klæde sig af, vilde, om vi havde kunnet gjøre os forstaaelige,
vakt megen forbauselse og sikkert uvilje og at
lade være at lægge sig hele natten vilde dog være for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
