Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Nyt sammentræf med eskimoer — mellem isfjelde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kun i vort eget selskab, mens Holm kom i baade lig
deres, styrede og roede af eskimoer. Urimeligt er det
vel heller ikke, at de sagn, de har fra vestkysten om, at
deres forfedre har ødelagt kavdlunakerne, det vil sige
europæerne, og frygten for, at disse en dag vil komme
i skibe fra havet og hævne dette, har taget overhaand.
I en liden bugt ned for leiren laa en konebaad, som
tydeligvis netop var sat paa vandet for at være ferdig til
flugt. Da jeg gjerne vilde smage tørret sælkjød og
desuden tænkte, det vilde være godt om muligt at
lægge noget igjen i depotet ved baadene, saa spurgte
jeg derefter med et grønlansk ord, som jeg havde fundet
i min ordbog, men havde som sedvanlig den vanskjæbne
ikke at blive forstaaet; da jeg imidlertid gik hen og tog
i et stykke kjød, som hang til tørring foran teltet, forstod
de mig straks og kom med nogle sidestykker; derfor
gav jeg dem en stor stoppenaal til bytte; men da de fik
se denne glimrende betaling, kom de med det ene store
stykke efter det andet for at faa flere naale; vi fik alle
foræringer af sælkjød, hvorfor vi foruden naale gav dem
tomme blikdaaser. Ravna vilde dog ingen foræring modtage
og var ikke trods overtalelse at formaa dertil; jeg
fik siden høre, at det var af den grund, at han syntes, de
stakkars mennesker havde brug for sit kjød selv, og en
synaal var altfor ringe betaling.
Dette møde med eskimoerne skildrer Balto saaledes:
« ... da vi havde roet over en fjordmunding, fik vi igjen
lugt af harskt sælhundefedt; men hedningerne havde seet
os og taget flugten med kvinder og børn op paa et fjeld
langt fra teltene. Da vi kom ind i bugten, hvor teltene
stod, stansede vi der og saa paa disse stakler, som toge
flugten. Saa raabte Nansen til dem: «Nogut piteagag!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
