- Project Runeberg -  Paa ski over Grønland : en skildring af Den norske Grønlands-ekspedition 1888-89 /
357

(1890) [MARC] [MARC] Author: Fridtjof Nansen With: Andreas Bloch, Thorolf Holmboe, Eivind Nielsen, Erik Werenskiold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Nyt sammentræf med eskimoer — mellem isfjelde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det er det samme som «vi er venner!» (er rivende galt
grønlandsk), men de brød sig ikke derom, de vinkede til
os med haanden paa en saadan maade, som at de vilde
sige: «Drager bort! drager bort!» Saa kom der frem 2
mænd bag en haug. De kom ned til stranden, og da de
nærmede sig, brølede de som andre hedninger sit: iö, iö,
iö! Den ene mand saa ikke ud til at være mere end omtrent 1
meter høi. Derpaa gik vi iland og bad dem om
at faa noget tørret kjød, som vi saa de havde hængende;
thi vi havde læst i kapt. Holm’s bog, at tørret sælhundekjød
skulde være meget godt at spise. Vi gav dem igjen
nogle naale for kjødet og drog videre.»

Som Balto her siger, gik vi snart atter i vore baade,
men var ikke komne langt, før ogsaa nogle af mændene
kom efter os i sine kajaker, slæbende med sig store tørrede
kjødstykker, som de fremdeles vilde bytte mod naale.
Da vi lagde fra land, kunde vi langt borte se den ovenfor
omtalte dverg komme slæbende med et stort stykke, ogsaa
han vilde have sin del; men vi kunde ikke vente. Meget
forbausede blev vi en stund senere ved at se en liden fyr
komme padlende i en kajak langt efter i vort kjølvand
og i ham at gjenkjende dvergen, som gjorde en yderst
fornøielig figur; det var saa vidt han rak op gjennem
kajakhullet med sin krumme ryg, han anstrengte sig
tydeligvis sterkt for at naa os igjen, vi skulde have kjødet
hans, men alt han kavede og padlede, saa rak han os dog
aldrig og maatte tilsidst opgive det, stakkars fyr.

Efterhvert som vi kom nordefter, mødte vi flere og
flere kajakmænd, alle fulgte de os og var særdeles venlige
og meddelsomme; tilsidst var der syv stykker, som
omkredsede os paa alle kanter og lagde den tydeligste
forundring over os og vore baade for dagen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paaski/0373.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free