Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Nyt sammentræf med eskimoer — mellem isfjelde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men det var for mørkt til at skyde, jeg kunde blot skimte
noget, som rørte sig, mod det mørke land.
Imidlertid gik vi stadig mod nord, og lappernes bekymringer
blev for hver dag mer og mer høilydte. Balto,
som var den ordførende, havde flere gange betroet mig,
at de var roligere, efterat de havde mødt eskimoerne
og seet, at de var skikkelige mennesker, som ikke spiste
folk, saaledes som han havde hørt i Finmarken, og hos
hvem det maatte gaa an i nødsfald at leve om vinteren.
Men nu vi havde forladt de sidste eskimoer, som de mente,
og fremdeles drog videre, var de blevne meget ængstelige
og klagede over det haarde arbeide, den knappe kost, og
at vi kom saa langt fra Kap Farvel uden dog at finde
noget sted til at gaa op paa isen. Jeg trøstede ham stadig
med, at længere nordpaa ved Umivik eller nordenfor
var landet bedre, han maatte jo selv have seet det, da
han drev i isen; men han havde intet seet, og den dag blev
hans klager saa høirøstede, at jeg blev kjed deraf, og
istedenfor at trøste skjældte ham huden fuld for hans elendige
feighed. Men saa brød det løs, han vilde nu sige mig alt,
hvad han havde gaaet og verket med i disse dage; jeg
havde sagt dem i Kristiania, at de skulde faa kaffe til hver
dag, og at de skulde faa saa meget mad, de vilde have;
men nu havde de blot havt kaffe en eneste gang paa 3
uger, og med maden, hvordan var det med den, jo de fik
uddelt en elendig portion, som de tilmed maatte trække lod
om; han vilde betro mig det, at ingen af dem allesammen
havde været mæt en eneste gang, siden de kom til kysten,
de sultede. Og saa dertil bli behandlede som hunde,
bli kommanderede i vei, maatte slite hele dagen fra tidlig
paa morgenen til langt paa nat værre end dyr, nei, det
var ikke til at staa i, han for sin part skulde gjerne betale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
