Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Nyt sammentræf med eskimoer — mellem isfjelde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mange tusend kroner for at være vel hjemme. Jeg forestillede
ham, at kaffe havde de ikke faaet, fordi der paa
den ene side aldrig var lovet dem noget, hverken af det
eller andet, og paa den anden side var der ingen tid
til at koge, ei heller var kaffe sundt; saa forestillede jeg
ham, hvordan det vilde gaa, hvis vi alle skulde spise, som
vi havde lyst; maden vilde kanske forslaa til midt i Grønland,
og da var det vel sent at angre; vi maatte deri dele
ligt som brødre, og hvad kommanderingen angik, saa maatte
han forstaa, at der paa en færd som denne blot maatte
være én vilje. Nei, han forstod intet, han var og han blev
utrøstelig over at være kommen sammen «med mennesker,
som havde saadan en fremmed skik». Det var lappens
nomadiske tilbøieligheder og mangel paa vane til at
underkaste sig, som her brød frem, og det kom trods hans
elskværdige gemyt ofte igjen, hvilket jo neppe nogen kan
undres paa; det blev dog mindre og mindre af det, jo
længere vi var sammen.
Det lader sig forøvrigt ikke negte, at det i begyndelsen
var stridt at have saa haardt arbeide, som vi havde
langs østkysten, og saa skulle leve paa en knap, afmaalt
ration af tørret mad. Vore maver var vante til at bli
fyldte og kunde vanskelig forsone sig med denne vistnok
kraftige, men saa lidet rumstore kost. Efterhaanden
vænnede vi os til det, og da gik det bedre, det var, som
Kristiansen sagde, bevidstheden om, at det var nok, som
hjalp os. Han blev spurgt, efterat han var kommen hjem,
om han havde faaet nok mad paa turen. Nei, mæt var
han aldrig. «Ja, men det maatte da vel være ondt.» «Aa
ja, især i begyndelsen, da vi var uvante til det; men saa
sagde Nansen, at det var nok mad, vi fik, og det hjalp os.
Og som dere ser, saa var det ogsaa det.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
