Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Nyt sammentræf med eskimoer — mellem isfjelde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uregelmæssige former kan man kjende dem allerede paa
lang afstand. Deres oprindelse ligger klart i dagen, de
stammer direkte fra disse skridjøkler. Men saa er der en
anden, langt mere prosaisk form, og til den hørte netop
det fjeld, vi var oppe paa; denne form dannes af kolossale
isblokke uden de mange blaa sprækker, men med en
forholdsvis jevn, poleret overflade og tvert afskaarne, lodrette
sider; de har en mer hvidblaa farve end den anden slags
og giver et langt solidere indtryk; man kan ogsaa tryggere
ro ind under dem; thi det hænder sjelden, at de
slipper stykker ned over hovedet paa en. Uagtet de med
sin jevne overflade er ulig alle bræer, som falder i havet,
er de dog uden sammenligning de talrigste; man finder
sikkert 5 af dem for hvert et, man finder af den anden
art. Hvor stammer disse fjelde fra? eller hvordan er de
dannede? At bræer nogensteds flyder saa stille og rolig
ud i sjøen, at der ikke skulde dannes en ru overflade med
talrige sprækker, er en ligefrem umulighed; desuden ligger
jo denne slags isfjelde i fjordene lige udenfor de mest
sønderrevne skridjøkler og maa, ligesaavel som den anden
form, stamme fra dem. Den eneste, efter min mening,
mulige forklaringsgrund maa være den, at de sønderrevne
isfjelde ligger med isbræens overflade op, mens de andre
isfjelde er enten ved kalvningen eller senere væltede om,
saa deres overflade kommer til at dannes enten af isbræens
afpoledere bund eller af en brudflade, som selvfølgelig
ogsaa maa være temmelig jevn og fri for sprækker.
Til vor glæde saa vi, at bagenfor isfjeldene, som forøvrigt
strakte sig langt nordover, var der aabent farvand
sandsynligvis lige saa langt, som øiet rak, og efter at
have udseet den kurs, som vilde føre os sikrest dertil, og
saa istemt en seierssang vendte vi atter tilbage til vore
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
