Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Udviklingen af vor kundskab om Grønlands indlandsis og de tidligere forsøg paa at trænge ind paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vide at finde Veien hjem igjen, og for det tredje vil det
udkommanderede Mandskab være vel forsigtig baade for
de Vildes Overfald, om nogen under Veis antræffes, som
og udi at observere alle Ting, ja, hvor de passere, maa
de og paa høie Steder opreise Varder, hvoraf de baade
denne og andre Tider kunne faa Kjendetegn.»[1] Dette er
et ganske fornøieligt eksempel paa, hvad kolonialpolitik ledet
af lænestols-geografer kan føre til.
Egede havde dog forstand nok til at svare tilbage,
at han angaaende denne undersøgelse ingen mulighed saa
«det til Gavns at kunne præstere»; karterne var nemlig ikke
til at lide paa, «eftersom jeg», siger han, «i den
Cirkumferance, hvor jeg hidindtil har reist, fineler derudi saa megen
Urigtighed». Endvidere mener han, vilde «den foresatte
Lands-marchering for de høie Klipper og iblandt antræffende
Is og Snebjærge og andre uførede Gange, falde
ganske besværlig»[2]
Efterhaanden som man reiste omkring og saa mere
af naturen, samtidig med, at man lærte bedre at forstaa,
hvad de indfødte havde at berette derom, saa tilegnede
de europæere, som boede i Grønland, sig snart en
rigtigere opfatning af dets indre. Allerede et par aar senere
(1727) ser man saaledes af et brev fra Godthaab[3], at
man der havde den opfatning, at der efter «Landets Ryg
eller Midte, sør og nord,» strækker sig «et skrækkeligt Is
eller af is belagt Fjæld.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
