Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Udviklingen af vor kundskab om Grønlands indlandsis og de tidligere forsøg paa at trænge ind paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Dette bragte mig, som melt er, udi Bevægelse, at
jeg i det mindste, som fordum Moses havde Lyst til, at
see Landet, tog jeg føromtalte Mand med sin Datter, samt
trende unge Grønlændere med mig, vi vil jeg sige, begyndte
derpaa at antræde vores Reyse, efter at vi tilforn saa
dybt var indkommen i en Fior ved den Sydre Ende af
Iisblinken».
Dalager har, som det synes, ligesom alle paa hans
tid interesseret sig sterkt for gjenfindelsen af den gamle
norske koloni «Østerbygden», som man mente endnu ikke
at have fundet, og som man fremdeles almindelig antog
maatte have ligget paa Grønlands østkyst.
De forlod fjorden den 2den september 1751, den
3dje september naaedes indlandsisens rand, og den 4de om
morgenen «begave vi os,» siger Dalager, «ud paa Iisen, for
at naae den første Bierge-Top, som ligger mit paa
Iisblinken, hvortil vi havde omtrent en Miil. Veyen dertil
var lige saa slet og jevn som paa Kiøbenhavns Gader,
Forskiælen syntes mig alleene at her var noget glattere, men
derimod havde ikke fornøden at vaade ud til Siderne i
Skarnet, af Frygt for at overveltes af Postmesternes Heste
og Vogne».
Den næste morgen drog man videre til «det øverste
Field paa lisblinken kaldet Omertlok», hvortil der ogsaa
var omkring en mil, men hvortil isen var meget ujevn med
mange sprækker, saa der trængtes 7 timer for at naa did.[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
