- Project Runeberg -  Paa ski over Grønland : en skildring af Den norske Grønlands-ekspedition 1888-89 /
416

(1890) [MARC] [MARC] Author: Fridtjof Nansen With: Andreas Bloch, Thorolf Holmboe, Eivind Nielsen, Erik Werenskiold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Udviklingen af vor kundskab om Grønlands indlandsis og de tidligere forsøg paa at trænge ind paa den

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Der var imidlertid, efterhvert som man arbeidede
videre i dette emne, fremkommet tanker om, at de tidligere
indlandsise havde ikke alene dækket hele Skandinavien og
det nordlige Europa, men havde i væsentlig grad bidraget
til at give de lande, de dækkede, form og udseende, idet
isbræerne eller skridjøklerne ved at føre med sig alt løst
liggende grus og sten samt ved at skure ud og grave sig
ned i det underlag, hvorover de bevægede sig, har bidraget
til at danne dybe dale og fjorde, saaledes som vi f. eks.
har dem i Skandinavien og især i det vestenfjeldske Norge.
Denne lære blev især fremholdt af den engelske geolog
Ramsay. Et forhold, som kunde synes at tale sterkt for
denne antagelse, var det, at slige af dybe dale og fjorde
sønderskaarne lande findes altid, hvor der kan paavises
merker efter istider, og kun der. Den blev ikke
destomindre sterkt angrebet af mange geologer, og et af de
mange angrebsvaaben var det, at alle de bræer, man
kjendte og havde undersøgt i Europa, havde en saa liden
bevægelseshastighed (i høiden et par fod i døgnet, og
det var sjelden), at den friktion og skuring, de kunde
frembringe, langtfra var tilstrækkelig til at forklare det
kjæmpemæssige arbeide, som paa den maade skulde være udført.

Da reiste 1875 den norske geolog Amund Helland,
som var sterkt interesseret i studier over istidens
virkninger i Norge, og som havde paavist mange merkelige
forhold, staaende i forbindelse dermed, til Nord-Grønland
for at undersøge isbræernes hastighed og deres virksomhed
der. Reisen, som foretoges i maanederne juni, juli og
august (1875), omfattede strækningen fra kolonien Egedesminde
(68° 42’ n. br.) indtil fjorden Kangerdlugssuak
(omtrent 71° 15’ n. br.) i kolonien Umanaks distrikt. 5 isfyldte
fjorde besøgtes og talrige mindre bræer, hvoriblandt bræen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paaski/0432.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free