Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Udviklingen af vor kundskab om Grønlands indlandsis og de tidligere forsøg paa at trænge ind paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ind for Ilordlek-fjordens sydlige arm, hvor indlandsisen
besteges, altsaa paa det samme sted, hvor Whymper gjorde
sit forsøg (se side 408—409).
Det udbytte, som denne reise bragte, var især i en
henseende forbausende. Istedenfor de tidligere kjendte
bræbevægelser af i det høieste et par fod i døgnet fandt
nemlig Helland, at bl. a. den vældige bræ i Jakobshavns
isfjord bevæger sig med en hastighed af indtil 64 fod
(19,54 m.) i døgnet. En anden bræ i Torsukatak-fjorden.
havde vistnok en betydelig mindre hastighed, men ogsaa
den bevægede sig dog over 30 fod (10,16 m.) i døgnet.
Dette var helt nye faktorer at regne med for dem, som
tillagde skridjøklernes virksomhed betydning med hensyn
til dannelsen af fjorde, dale og indsjøer. Mange vilde
derfor ikke fæste lid til disse uventede oplysninger, som
imidlertid ved senere undersøgelser af danske grønlandsreisende
er mer end bestyrkede. I det hele var Hellands
iagttagelser i Grønland vel skikkede til at støtte glacialisternes
teorier. Vi kommer imidlertid i et eget kapitel
ved slutten af denne bog til at gaa nærmere ind derpaa
og skal derfor ikke omtale dem her[1].
I 1875 skrev dr. Rink[2] om muligheden af at bereise
Grønlands indre, som han mente vilde være af stor betydning
at faa gjennemreist fra vest til øst: «Jeg tror, at det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
