Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Udviklingen af vor kundskab om Grønlands indlandsis og de tidligere forsøg paa at trænge ind paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om Grønland», hvor det vil findes beskrevet. Blandt dem,
som har deltaget i dette arbeide, bør nævnes : assistent
Steenstrup, kaptein J. A. D. Jensen, løitnant Hammer og
løitnant C. Ryder.
De to sidste har foretaget interessante maalinger af
bræhastigheder i Nord-Grønland, særlig kan nævnes Ryders
maalinger af Uperniviks isbræ, som i august 1886
bevægede sig med en hastighed af optil 99 fod (31 m.)
i døgnet.
I 1880 foretog den svenske geolog Holst en reise i
Syd-Grønland, hvorunder han besøgte indlandsisen og foretog
mindre vandringer ind paa den paa forskjellige punkter.
Hensigten med reisen var væsentlig at undersøge det af
Nordenskiøld først beskrevne isstøv eller kryokonit, som
Holst fandt at have samme sammensætning som kystfjeldene,
og som han derfor tror er støv fra disse, som er
blæst med vinden.
En af de betydeligste ekspeditioner paa Grønlands
indlandsis er Nordenskiølds ekspedition i 1883. Ikke tilfreds
med sin første isvandring i 1870, vilde denne utrættelige
polarforsker trænge endnu længere ind for at fravriste
dette indre nogle af dets merkeligste hemmeligheder. Han
var nemlig i lighed med Whymper kommen paa den tanke,
at der inde i dette «nordens sahara», som han kalder det,
maatte findes oaser, som var snebare, ja han var ikke
langt fra at holde det for muligt, at de havde en
skogbeklædning, lige rig som landene ved Sibiriens kuldepol.
Om end ingen af de tidligere ekspeditioner havde seet
nogen grænse for isørkenen østover, saa var der dog ting,
som talte for, «at det i de fleste tilfælde er en fysisk
umulighed at det indre af et vidtstrakt kontinent er helt og
holdent isdækket under de klimatiske forhold, som raader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
