Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Vi forlader østkysten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at sneen blev lidt haardere. Naar undtages den sterke
stigning, var isfladen nogenlunde god, sprækker fandtes
endnu ikke. Paa morgensiden kom vi ind i værre is
med talrige kløfter og ujevnheder, men som dog havde
en haard overflade, hvorpaa kjælkerne gled ganske godt.
Efter at være komne henimod en halv mil frem, slog vi
telt i en høide af omtrent 180 m. Det smagte
ligefrem himmelsk at faa sig et halvt dusin kopper god
varm the (med kondenseret melk) i livet og saa krybe i
soveposerne. Jeg tror, det var alles mening, at vi havde
kjendt behageligere arbeide end dette, men vi beholdt vore
meninger for os selv. Netop som vi skulde lægge os til at
sove, opdagedes, at vi havde glemt igjen vort eneste stykke
schweizerost paa det sted, hvor vi i mørket ved midnatstid
holdt vor middag. At lade dette ostestykke ligge
igjen var for galt, men at hente det, nu vi var saa trætte,
var endnu værre. Da tilbød Dietrichson sig at gaa og
hente det, han vilde gjerne have sig en morgenspadsertur,
før han gik tilkøis, sagde han, saa fik han se sig lidt om
med det samme, og det kunde være godt for hans karts
skyld. Jeg husker, det var med beundring, jeg saa ham
let og ledig gaa afsted; jeg havde vanskeligt for at fatte,
at nogen kunde have lyst til at gaa morgenture efter sligt
arbeide.
Om kvelden drog vi videre i samme slags ujevne is.
Mod midnat blev det saa mørkt, at vi ikke kunde se;
kl. 11 slog vi derfor telt, kogte os chokolade, spiste og
ventede paa dagslyset. Vi kom nu paa jevnere is; men føret
blev løsere, og sprækkerne begyndte; de fleste undgikkes
dog med nogenlunde lethed. Ud paa morgenen begyndte
det at regne, og nu blev tilværelsen mindre lystelig; vi
tog allesammen paa os vore regndragter, men de var alt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
