- Project Runeberg -  Paa ski over Grønland : en skildring af Den norske Grønlands-ekspedition 1888-89 /
445

(1890) [MARC] [MARC] Author: Fridtjof Nansen With: Andreas Bloch, Thorolf Holmboe, Eivind Nielsen, Erik Werenskiold - Tema: Exploration, Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Vi forlader østkysten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Den næste morgen (21 august) ved 4-tiden blev der
purret ud, himmelen var skyfri, og uagtet termometret viste,
at luften endnu havde varmegrader, var der dog virkelig
saa haard skare paa sneen, at den bar os. Stigningen var
endnu sterk, og sprækkerne var fremdeles store og talrige,
men uden uheld rykkede vi dog raskt fremad i det herligste
veir og holdt tappert ud til langt paa formiddagen i
solstegen, som gjorde sneen blødere og blødere. Det blev
efterhaanden meget anstrengende, og vi led af en brændende
tørst. Drikkevand fandtes der ikke længere, vi
skulde nu ikke finde det igjen før nær vestkysten. Hvad
vi fik under marschen, var kun, hvad vi kunde smelte ved
vor egen varme, idet vi fyldte vore lommeflasker af blik
med sne og bar dem inde paa brystet, undertiden endog
lige inde paa skindet. Faa af os var dog varmblodige og
taalmodige nok til at vente, til sneen var forvandlet til
vand; efterhaanden som den blev lidt fugtig, sugede man
vanddraaberne af den, og ordentligt drikkevand blev der
selvfølgelig aldrig paa den vis.

Endelig naaede vi ved 10-tiden om formiddagen op paa
den høide, vi havde sat som vort maal, før vi stansede. Vi
havde gaaet 3/4 mil. Herfra var skraaningen liden indefter,
og isen ganske sprækkefri, og vi syntes nu, vi havde
overvundet den første vanskelighed paa indlandsisen og kunde
som følge deraf holde et ganske lidet festmaaltid; det
bestod i, at der blev uddelt en ekstra ration med lidt mysost,
havrekjæks og tyttebærsyltetøi. Vi var nu paa en høide
af ca. 870 m. og begyndte at kunne se enkelte nunataker
indefter, i nord for os havde vi allerede en hel række.

Kl. 2 om morgenen den 22de august drog vi atter
videre. Vi havde nu faaet god nattefrost (÷ 5° C ), og
sneen var stenhaard, men usedvanlig ujevn, saa ujevn, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 01:21:43 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paaski/0461.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free