Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Vi forandrer vor rute til Godthaab, — Nogle træk af klimatets og sneforholdenes karakter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
styrte, gik det nogenlunde. Og trods vi begyndte saa
sent og tørnede tidlig ind om kvelden, kom vi dog mer
end en mil frem den dag.
Efterhvert som vi gik, begyndte jeg mer og mer at
tænke paa, hvorledes vi bedst skulde naa fra indlandsisen
til mennesker; det saa ud paa kartet at være et temmelig
ulændt strøg, med berge, dale og fjorde, likest saa det
ud at være mod bopladsen Narsak, som ligger paa
sydsiden af Ameralik-fjordens munding søndenfor Godthaab.
Men ogsaa her kunde det jo hænde, at det var adskillig
besværligt at komme frem, og tanken paa sjøveien trængte
sig mer og mer i forgrunden. Det var jo greit nok, at vi
i vore to waterproofs presenninger og det vandtætte
seildugsgulv i teltet havde materiale nok til at bygge baad,
træ til spileverket, aarer og lignende kunde vi tage af
ski, skistave, bambusstænger og kjælkerne, det vilde altr
sammen være udmerket, og gik vi alle mand igang, kunde
det neppe tage lang tid at bygge baaden. Kommen til
dette resultat, meddelte jeg mig en dag til Sverdrup, som
efter nogen betenkning var med, og nu diskuterede vi
under vor vandring, hvor det altid var godt at have noget
at sysselsætte tankerne med, ofte, hvorledes baaden i
tilfælde helst burde bygges.
De følgende dage havde vi det samme veir med storm
og snefok. Om nætterne frygtede jeg flere gange for, at
teltet skulde rives istykker, om morgenen, naar vi skulde
videre, maatte kjælkerne graves frem af snefanerne, maatte
aflosses, forat meierne kunde bli skrabede for is og
vedhængende sne, saa maatte de surres sammen, riggen sættes
op paa nyt, og alt dette arbeide var ikke sødt i det bidende
snefok med kulde; især var surringerne, som maatte lægges
paa med bare næver, skulde de forslaa noget, et surt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
