Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Vi forandrer vor rute til Godthaab, — Nogle træk af klimatets og sneforholdenes karakter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hævede snefladen sig, mens den sank mod syd og øst. Alt
fandt jeg at tyde paa, at vi nu havde naaet høiden af
Grønlands indre, og da dette blev forkyndt for de andre, vakte
det almindelig glæde; thi vi var alle for længe siden
kjede af de sterke stigninger, hvoraf vi især i den sidste
tid havde havt meget. Sangvinske som vi var, haabede
vi snart paa at vinde frem til skraaningen mod vest, hvor
det bare gik udover, og hvor alt skulde bli herlighed og
glæde; og det var i den mest overmodige stemning, at vi
den dag saa solen synke herlig og glødende ned bag
skybankerne og forvandle vesthimmelen til det
stemningsfuldeste farvedigt. For os paa denne flade indbefattede
kvelden og solnedgangen alt, som var skjønt; det forekom
mig, at jeg aldrig havde seet den vakrere end den dag;
det var, som maalet dukkede frem bagenom. — Vi skulde
dog endnu faa vente længe.
Det var ikke mer end rimeligt, at der den kveld
holdtes fest, med ekstra-rationer, bestaaende som sedvanlig af
havrekjæks, mysost og tyttebærsyltetøi, samt til de røgende
en pibe efter maden. Det var rigtig en hyggelig kveld.
Vore aneroidbarometre var nu paa grund af høiden
og det ringe lufttryk sunkne saa lavt, at der intet var
igjen af millimeterskalaen paa dem, vi var paa 2400 m.
(7700 fod); skulde vi komme endnu høiere, vilde det bli
vanskeligt at tage observationer. Ved hjælp af den
bevægelige høideskala, som var anbragt paa dem, klarede vi
os dog ganske godt, uagtet lufttrykket senere sank endnu
betydelig lavere.
Men vi naaede ingen skraaning, vi sled os frem i
ugevis over en uendelig, flad sneørken, den ene dag gik
omtrent som den anden, der var en trættende ensformighed
og et slid udbredt ligelig over dem alle, som den, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
